Farvel Skejby goddag Herning (C1)

Den 26 september blev dagen som vi længe havde ventet på. Denne dag havde vi ventet på i et halvt år. Vi blev meget overraskede da det blev besluttet at Silas skulle overflyttes fra Skejby til Herning, da vores kontaktlæge lige havde sagt at der nok lige gik lidt tid inden han kunne blive flyttet. Men da jeg fik beskeden omkring at han skulle flyttes troede jeg ikke rigtig på det, da de har sagt det så mange gange før, hvor det ikke er blevet til nogen overflytning fordi han er blevet dårligere eller blevet mere iltkrævende.

Men denne her gang begyndte vi at tro lidt mere på det, da Skejby havde lavet et samarbejde med Herning sygehus omkring at nogle sygeplejersker fra Herning skulle komme og prøve at passe Silas, og lære ham at kende, og lære hans cpap system at kende før han blev overflyttet. De havde så sat nogle sygeplejersker til at passe ham tirsdag i dag og aftenvagt, og det var rigtig hyggeligt og rart at møde sygeplejerskerne fra Herning, og de virkede rigtig søde. De virkede ihvertfald meget forstående, og vi fik en god snak omkring Silas lange lange forløb som han har haft indtil videre.

Vi brugte de sidste par dage på at forberede os på at Silas ville blive overflyttet til Herning, og fik pakket alle vores ting sammen nede i familiehuset. Hold da op man får samlet mange ting på 4 måneder. Vi var den familie som havde boet i huset i aller længest tid, så det var jo lidt specielt, så vi måtte da lige finde ud af hvor mange dage vi havde boet nede i huset, og det havde vi i præcis 103 dage, det er jo helt vildt at tænke på. Men det var også lidt vemodigt at skulle forlade huset, da vi havde boet dernede så længe, og havde fået nogle nye bekendtskaber nede i huset, og man snakkede med dem hver dag.
Aftenen før vi skulle afsted valgte vi at gå rundt og sige farvel til de sygeplejersker der ikke kom dagen efter, så vi ihvertfald nåede at sige farvel til dem, de har trodsalt været en del af vores liv i et halvt år. Et HALVT ÅR det er så vildt at tænke tilbage på.
Dagen efter kunne jeg ikke sove længe, fordi jeg bare var så spændt på hvordan selve overflytningen ville gå?? Så valgte at gå op til Silas og bruge den sidste tid oppe på A5. Det var mærkeligt for det var sidste gang jeg gik derop, i mens Silas lå indlagt der, så næste gang vi kommer derop er det for at besøge afdelingen og ikke for at besøge Silas der.

 

Så kom tiden endelig hvor falckredderne nåede frem, og hvor de begyndte at gøre Silas klar til overflytningen. Han skulle nemlig transporteres i en autostol, og ikke i transport kuvøsen, da han var for stor til den. Det er sjældent disse metoder skal i brug, for A5 ville lige have et billede af Silas mens han sad i autostolen. Han så så sød ud mens han sad der, han kunne ihvertfald godt mærke at det var noget andet der var gang i nu.



Silas i autostolen

Babyambulancen



Ambulancen med Silas indeni :)
 

Dengang Silas blev kørt ud fra stue 206 fra A5, så var der blevet sat flag op ude på gangen, og personalet havde stillet sig op ude på gangen for at "vinke" farvel til Silas. Blev så rørt over dette, det havde vi slet ikke forventet, men blev også varm indeni, det bevidner om at vores lille supermand har betyder en hel del på afdelingen i det halve år han har været der.