torsdag den 13. september 2012

Så dygtig en dreng

Silas er efterhånden blevet rigtig dygtig. Han er efterhånden snart 6 måneder gammel - her den 23 september, sikke tiden flyver afsted. Men udfra hans korrigerede alder er han "kun" 2,5 måned. Silas følger rigtig godt med sin korrigeret alder. Lægen var forbi den anden dag, og hun faktisk det var flot at han overhovedet gad og havde kræfter til at sutte på sutteflaske og overhovedet at spise selv. Han får selvfølgelig mad på sonden, men han spiser cirka halv/halv lige nu, og det synes jeg er virkelig flot. Han klare sig rigtig godt på mange andre områder end lige lungerne.


Selvom Silas er lungesyg prøver vi alligevel at gøre "normale" ting med ham, som man ville gøre med andre babyer. På billederne her kan man se at Silas ligger på maven, selvom han har slanger på i ansigtet.


Jeg øver mig i at ligge på maven.
Det er lidt hårdt at træne så meget.
Silas tager sig et velfortjent hvil.
Så var det nok øven for i dag.

Hjertelægen var iøvrigt forbi for at scanne Silas i går, for at se på hans hjerte, og det ser fint ud som det hele tiden har gjort. De tjekker bare hjerte situationen ofte, da han får noget medicin for hans høje tryk i lungerne. Hjertelægen snakkede om at give ham en anden slags lungemedicin, men det blev han dårlig af sidst, så det tror jeg ikke lægerne tør prøve igen, men nu må vi jo se hvad de finder ud af. Det er ihvertfald noget der skal tages op på lægekonferencen, så de kan blive enige om, om det er en god ide at prøve med den medicin han blev syg af sidst. Så vi er selvfølgelig spændte på at se resultatet på det.


Lige nu er de ved at prøve et forsøg af med Silas. De har prøvet at ligge ham over i den almindelig cpap igen, og det har han klaret i 1,5 døgn indtil videre. Så må vi se hvor lang tid det holder denne gang, for han har stadig en høj CO2, men så længe hans almene tilstand er fin, så får han lov at ligge i cpap, og så længe hans blodprøver ikke er skæve, og at han ikke bliver for sur i hans blod. Så vi håber selvfølgelig at det går denne gang, så vi kan nå skridtet nærmere mod Herning sygehus.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar